Vi har lukket i påskeferien fra 25. marts til 1. april. Åbner igen 2. april.

Om os

Vi har hjulpet unge siden 2007

UNGES Uddannelsescenter er blandt landets mest erfarne undervisningstilbud til unge med autisme og autismelignende træk, og har eksisteret siden 2007.

UNGES Uddannelsescenter tilbyder skræddersyede uddannelsesforløb til unge med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD, indlæringsvanskeligheder, skolevægring, psykiske sårbarhed og psykiske udfordringer. 

UNGES Uddannelsescenter er en del af nonprofit organisationen FONDEN UNGES, der også står bag app’en Scan How og jobforløbet KLAR TIL START.

Historien bag UNGES Udannelsescenter

I 2007 blev den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) indført, men der manglede tilbud i Storkøbenhavn, der specifikt rettede sig mod unge med autisme med et moderat funktionsniveau.

UNGES Uddannelsescenter opstod for at imødekomme dette behov. Fonden bag UNGES Uddannelsescenter blev stiftet 1. juni 2007, med støtte fra Sovi, Samrådet af Specialskoler For Børn Med Autisme, Landsforeningen Autisme og Sofiefonden. Britta Bak blev ansat som direktør, og de første syv elever kunne den 1. januar 2008 begynde på STU’en hos UNGES Uddannelsescenter.

Siden har UNGES Uddannelsescenter udvidet sine aktiviteter med bl.a. særligt tilrettelagt 10. – 11. skoleår, § 104-dagtilbud, klubtilbud og meget mere.

Normering og faciliteter

UNGES Uddannelsescenter har til huse i en rummelig to etagers bygning på Lerhøj 7 i Bagsværd. Undervisningen foregår i hyggelige, lyse lokaler med pladsnormering til 50 elever.

Antallet af elever i skoleåret 2023-2024 er cirka 35. Tallet svinger i løbet af året, da vi optager elever løbende. Vi har mulighed for i perioder at støtte elever en til en, men generelt er normeringen cirka 1 lærer pr 3,5 elev. 

For at tilgodese elevernes behov har vi både mindre lokaler, hvor de unge kan undervises en-til-en, og større lokaler til gruppeundervisning. Af andre faciliteter kan nævnes værksted, musiklokale, fitnessrum, klublokale med bl.a. bordfodbold samt et stort fælleslokale, hvor vi spiser frokost og holder arrangementer.

Det er let at komme til UNGES Uddannelsescenter med bil, cykel eller offentlig transport som S-tog og bus. Kom og besøg os, få en rundvisning eller prøv en gratis praktik som elev. 

LEDIGE STILLINGER

Vi søger en dedikeret underviser til UNGES Uddannelsescenter.

Ledelse

UNGES Uddannelsescenter ledes af Britta Bak, som har været med siden grundlæggelsen og har mere end 20 års ledererfaring. Hun er uddannet speciallærer med speciale i autisme og ADHD, og har beskæftiget sig med området i næsten 30 år, bl.a. som amtskonsulent med ansvar for autisme- og ADHD-området. 

Britta Bak er også direktør for FONDEN UNGES, som UNGES Uddannelsescenter er en del af. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af medlemmer med faglig ekspertise inden for fondens arbejdsområde.

Fondsbestyrelse

Lene Diemer, bestyrelsesformand

Advokat, Cphlex Advokater

Majbrit Bogø

Direktør i fonden Sovi

Mette Dejbjerg

Fhv. leder af Brøndagerskolen

Søren Brøndum

Partner, Brøndum & Fliess

Om vores undervisere

De ansatte hos UNGES Uddannelsescenter har generelt lang erfaring (flere over 20 år) inden for autismeområdet og høje kvalifikationer, når det kommer til specialundervisning. Den typiske grunduddannelser hos medarbejderne er lærer eller pædagog. De fleste undervisere har været ansat hos UNGES længe og udskiftningen i personale er meget lille. Kønsfordelingen er ca. 50/50.

Alle vores undervisere er drevet af en ægte interesse for såvel deres faglige specialområde som den enkelte elev. Gruppen af undervisere på UNGES Uddannelsescenter er bredt sammensat i alder, interesser, undervisningsstil og spidskompetencer. Den store diversitet blandt underviserne gør, at UNGES Uddannelsescenter kan stimulere og udvikle elever, som har vidt forskellige behov og kompetenceniveauer.

Den gode kontakt mellem undervisere, elev og forældre er noget, vi prioriterer meget højt på UNGES Uddannelsescenter. Elevens undervisningsplan bliver til i samspil mellem den unge, forældre, UU-vejleder og sagsbehandler. Som forældre til en af vores elever bliver du holdt ajour, inddraget og lyttet til.

Den rette hjælp inden for rækkevidde

Medarbejdere med forskellige specialistkompetencer gør os i stand til at tilbyde meget skræddersyede forløb, der giver hver elev de bedste muligheder for at udvikle sig.

UNGES Uddannelsescenter har en medarbejder dedikeret til erhvervstræning og praktik, for at sikre en grundig afsøgning af elevernes fremtidige beskæftigelses- og jobmuligheder.

Desuden har vi adgang til et bredt fagligt netværk, der giver mulighed for inddragelse af specialviden som fx psykiatrisk speciallæge, psykologer, tale-/høre pædagog og specialist i mutisme.

Faglighed og udvikling

Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling, så vores undervisere og øvrige medarbejdere har en opdateret og relevant viden. Vi benytter os bl.a. af eksterne autoriserede kurser og afholder også hus-kurser med eksterne undervisere og oplægsholdere samt studieture for alle medarbejdere hvert andet år. Medarbejderne er uddannet og trænet i de metoder og pædagogiske tilgange, vi benytter. Introduktion til nye metoder sker ved samlet undervisning af medarbejderne, og de anvendte faglige metoder evalueres løbende af både ledelsen og underviserne.

Besøg KLAR TIL START

Du finder siden her

Medarbejdere

Allan Stahl

Underviser

Anders Riis

Musikunderviser

Anne Mette

Anne Mette Aagaard

Underviser

Gitte Erskov Hendriksen

Erhvervsteam

Gitte Pedersen

Medhjælper

Hannah Petterson

Underviser

Lena - Kopi

Lena Bendiks Feigh-Offersen

Underviser

Margit

Margit Mjelva

Underviser

IMG_9253 2

Nursel Øzer

Underviser

Peter Christensen

Underviser

Pia Tranborg

Underviser

Troels Frøhlich Hjorth

Underviser

Camilla Sølyst Lyster

KLAR TIL START-vejleder

Helle Alsøe Holm

KLAR TIL START-vejleder

Katrine Birksø

KLAR TIL START-vejleder

Clara Kløvedal

KLAR TIL START-vejleder